Le sublime - Ørken, ånder og sort sol

 

top 2016 sublime final

Le sublime - Ørken, ånder og sort sol - Tirsdag d. 1. november kl. 20.00, Den Sorte Diamant, Det Kgl. Bibliotek
I foråret lod Athelas sig inspirere af den spektrale orient, og vi er slet ikke færdige med musik, der er skrevet af komponister udenfor den vestlige kulturkreds eller er inspireret af musik fra resten af verden.

Saed Haddad: Le Sublime (2007)
Ved koncerten Tirsdag d. 1. november præsenterer vi således en Danmarkspremiere på værket "Le Sublime" af komponisten Saed Haddad – og hvem er han?
Haddad er født i Jordan i 1972 og bor nu i Tyskland. Har studeret filosofi i Beit-Jala og i Leuven, og derfter komposition I Amman, Jerusalem og London.
I årene 2004-2006 udforskede han i sine værker sin identitet som på samme tid både at være indbygger og fremmed i såvel den vestlige som den arabiske kultur, og han har siden beskæftiget sig med ideen om, hvorvidt man kan glemme og distancere sig fra sin oprindelige kultur.
Haddads musik er bestilt og opført af internationale ensembler og orkestre i Europa, USA og Asien som f.eks. Ensemble Modern, Klangforum Wien, Ensemble Intercontemporain, London Sinfonietta, SWR Orch. Baden-Baden u. Freiburg, West Eastern Divan Orch., City of Birmingham Sym. Orch., Deutsches Sym. Orch.-Berlin, Donaueschinger Musiktage, Lucerne Festival, Wienerkonzerthaus, Salzburger Festspiele, Festival d'Automne, Festival Présences, Aldeburgh Festival under ledelse af bl.a.  Daniel Barenboim, Heinz Holliger og George Benjamin.
Saed Haddad har været composer-in-residence for adskillige ensembler, orkestre og festivaler.
Haddads værker er bl.a. præmieret med Prix de Rome i 2008 og 2010.
Han betoner selv, at han taler 5 sprog og at hans interesser for tiden veksler mellem kulturdebatten og sportsvogne.
"The Sublime" er et virtuost værk, der stiller store krav til de udøvendes fingerfærdighed og rytmiske præcision.

Lars Klit: Furui Obakeyashi (2016)
Ved koncerten præsenterer vi desuden en uropførelse af komponisten Lars Klit. Klit er nok mest kendt for sine operaer – ikke mindst "Den sidste Virtuos", der siden sin premiere for 20 år siden er blevet sat op adskillige gange i Tyskland.
Lars Klit har studeret hos bl.a.  Hans Abrahamsen og Tristan Murail, og udnytter gerne sine erfaringer som rockguitarist i klanginspirerede værker for utraditionelle besætninger.
I perioden 1985-87 begyndte Klit at udvise interesse for den klanglige side af kompositionsprocessen. Stravinskys rytmik kombineret med Per Nørgårds uendelighedsrække skabte grobund for en stil, der trak hans udvikling i retning af den Franske Spektrale Skole.
Herfra udviklede Klit sig hen mod et spektralt paradigme, hvor akkorder og klang fik en større betydning end hidtil i hans produktion.
Til Athelas har Lars Klit komponeret værket "Furui Obakeyashi" (Det hjemsøgte hus), der er et tæt sinfoniettaværk i tre satser inspireret af japanske gyserfilm …
Hans øvrige inspirationskilder er mange – fra Jimi Hendrix og Frank Zappa over Alban Berg og Ligeti til sydamerikanske og cubanske danseformer som Mambo og Salsa – for blot at nævne et par stykker. Klit kalder sig selv en eklektisk komponist, der uden blusel botaniserer i en hvilken som helst genre eller stilart for at opnå det ønskede resultat.

Bushra El-Turk: Murmurations (2015)
Bushra El-Turker af libanesisk oprindelse, men bor og arbejder i London. Hendes musik nyder større og større bevågenhed og det er et bevis på hendes betydning, at BBC i 2014 havde hende på listen over årets 100 markante kvinder.
Bushra skriver selv om sit stykke:
"Under et ophold i Visby på Gotland fik jeg tilsendt nogle fotos af fugle, der "dansede" i store flokke på himlen. Det man på dansk kalder "Sort sol" hedder på engelsk "murmuration". Jeg blev fascineret af den måde fuglene dansede i luften, i smuk og graciøs synkroni samtidig med at hver eneste fugl slog med vingerne på egen ubøjelige maner.
Den samme ynde har betaget mig i japansk hof-musik, der ligger til grund for dette stykke. Jeg har adopteret denne rituelle musiks gestik i f.eks. piccoloen der repræsenterer ryutekien, den vibratoløse klarinet og obo og fagots rør er som hichirikien, den vibratoløse strygekvartet er som en sho, med sine gennemtrængende og statiske klange i første del af dette stykke.
Hele stykket udvikler sig i kraft af en udsmykning af tonen C og hvor kernen i melodien er taget fra en violintransskription af en arabisk taqsim (en modal improvisation). Stykket udvikler sig som tema med variationer - i tre hoveddele."

Tristan Murail:  L'Esprit des dunes (1994)
Ørkener har altid haft en speciel betydning for Murail og ørkener bliver ved med at dukke op i hans musik. Et tydeligt - og tidligt - eksempel er orkesterværket "Sables", som måske markerer indledningen til Murails egen stil. I dette værk blev ørkenen brugt som analogi for værkets musikalske processer som domineredes af langsomme klangmasser hvori "de enkelte noder ikke har større betydning end det enkelte sandkorn - det der tæller er den samlede form".
I det aktuelle værk påkaldes ørkenen mere for dens psykologiske konnotationer end som en analogi for den underliggende kompositionsteknik.
I værket er der sammenfald mellem Murails musik og andre komponisters musik og for første gang i Murails produktion er der reference til andre kulturers musik. De klange, musikken er destilleret fra, er taget fra traditionel musik fra Mongoliet og Tibet. Begge lande på hver deres måde af ørken - Gobiørkenen i Mongoliet og det golde øde bjerglandskab i Tibet.
Værket er dedikeret til mindet om Giacinto Scelsi og Salvador Dali.
Scelsi var optaget af at tonens flertydighed, hvilket spejles i den mongolske overtonesang og Dali kommer ind i billedet i kraft af sin film "Visions de haute Mongolie", hvori spidsen af en fyldepen forstørres i en sådan grad at det synes som om nye landskaber opstår - og disse landskaber minder om visse mongolske ørkenlandskaber.
Og så har Murail desuden henvist til hvad mongolerne siger om Gobi: "Ørkenen synger"!

Det er en rigt ornamenteret musik, der klinger i disse værker, og denne ornamentik spejles i den spektrale harmonik, hvor overtonernes leg og lyd danner en usædvanlig klanglig rigdom.

logosky1nov2




StatKunstF Logo DK

Statens Kunstfond yder driftsstøtte til Athelas Sinfonietta Copenhagen.
Athelas er endvidere støttet af en række fonde, kommunale støttegivere og andre interessenter.

ATHELAS Sinfonietta Copenhagen
Esromgade 15, 2407 - DK-2200 København N
CVR: 26598125
Copyright © 2013 Athelas