Fredag den 13. oktober – kl. 20:00 og 22:00
Nordisk Ministerråd, København
Athelas feat. Palle Mikkelborg og Helen Davies Mikkelborg.
Karen Skriver Zarganis, fløjte
Anne Marie Fjord Abildskov, klaver
Hege Waldeland, cello
Kulturnattens gæster får nu mulighed for en sjælden sanseoplevelse inden for ny nordisk mad, musik og litteratur. Fredag den 13. oktober åbner Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd porten i Store Strandstræde og byder nattens besøgende på en cocktail bestående af en række af Nordens bedste musikere, madkunstnere og en enkelt islandsk forfatter. Oplev sansemættet samspil med nogle af Danmarks bedste musikere, der fortolker Carl Nielsen, Per Nørgård/Jacob Gade, Astor Piazolla, Palle Mikkelborg m.fl. Nordisk Råds Musikprisvinder Palle Mikkelborg vil også spille nordisk og keltisk musik: ”Vi vil ved denne
særlige lejlighed og med tak for Nordisk Råds musikpris med et øre på fortiden og et øje på fremtiden spille nordisk og keltisk musik”, udtaler Mikkelborg.
< Forrige koncert Næste koncert >
Program:
Carl Nielsen
Tågen letter [1920]
Astor Piazolla
Le Grand Tango [1982]
Jacob Gade/Per Nørgård
Tango Chikane [1967]