01.02.09
WATER

»Vand er en elskers tårer, uudslukkelig tørst, en kamp for overlevelse, en bøn om regn. Historie og religion mødes i en storstilet komposition for stemmer og instrumenter, der fordyber sig i livets mystiske essens, en meditation over vandets poesi. … Regnen falder. Brødre kæmper om en brønd. Tårer flyder. I floden finder man en hjerneskal. En mand tørster. En mand flyder. En flod deler sig i fire og flyder ud i havet.«

Sådan skriver komponisterne David Lang, Julia Wolfe og Michael Gordon om deres 75 minutter lange værk Water, som Athelas uropfører sammen med Ars Nova Copenhagen og Jacob F. Schokking/Holland House. Teksterne til musikken henter komponisterne hos blandt andre Goethe, Byron og Biblen.

Water består af en række forskellige værker for forskellig besætning, som alle fokuserer på temaet vand. Tilsammen danner musik, ord, billeder og bevægelse en helhed, der i enhver forstand omslutter og fylder publikums sanser.

 

< Forrige koncert    Næste koncert >

tilbage til kalender

ATHELAS Sinfonietta Copenhagen
Kronprinsensgade 7, DK-1114 København K / tlf. +45 33 93 12 91