04.02.10
Den finske komponist Kaija Saariaho er 57 år gammel. I det seneste kvarte århundrede har hendes nye værker gang på gang bekræftet, at hun er en af vor tids betydeligste komponister. En af de sjældne nulevende komponister, hvis nye musik opføres af New York Filharmonikerne, på Salzburg Festspillene og af verdens største solister.
I Danmark kender vi Kaija Saariaho fra koncerter med bl.a. LIN-ensemblet, Athelas Sinfonietta Copenhagen, DR SymfoniOrkestret – og fra hendes besøg i København, hvor hun for ti år siden modtog Nordisk Råds Musikpris.
Saariaho har skabt transparent, farverig og ekspressiv ny musik, der ikke lægger afstand til publikum. Hun bor med sin familie i Paris, langt fra sit hjemland, hvor hun nyder at være godt gemt for offentlighed.
Léonie Sonnings Musikpris på 600.000 kr. overrækkes til Kaija Saariaho ved en koncert torsdag den 5. maj 2011 kl. 20 i DR’s Koncertsal med DR Symfoni Orkestret dirigeret af John Storgårds (se nedenstående). Storgårds har et nært forhold til Kaija Saariahos musik, og for to år siden dirigerede han hendes cellokoncert med samme orkester.
Desuden er der Saariaho-koncert onsdag den 4. maj med Athelas Sinfonietta Copenhagen dirigeret af Pierre André Valade (se nedenstående).
Kaija Saariaho bliver den 11. komponist, som modtager Léonie Sonnings Musikpris – og den anden kvindelige komponist. Tidligere komponister, der har modtaget prisen er Stravinsky, Lutoslawski, Britten, Sjostakovitj, Messiaen, Boulez, Ligeti, Nørgård, Gubaidulina, Kurtág og Arvo Pärt.
Selv om Kaija Saariahos forældre ikke var musikere, levede hun en barndom omgivet af musik. Senere studerede hun musik på Sibelius Akademiet – en tid desuden kunst på Helsinkis Kunstakademi. På Sibelius Akademiet fik hun Paavo Heininen som lærer i komposition og sine medstuderende Esa-Pekka Salonen og Magnus Lindberg som gode venner. I Darmstadt og Fribourg fulgte hun kurser med Brian Ferneyhough og Klaus Huber. Videre i det internationale computermiljø i studiet IRCAM i Paris mødte Saariaho den såkaldte spektralmusik, hvor klangenes verden blev udforsket. Saariaho udviklede i denne smeltedigel af kunst og videnskab et helt særegent, sansemættet tonesprog – en musik, der var både sensuel, beskrivende og lyrisk.
Hun var hele tiden på jagt efter nye klange og lyde, både de akustiske instrumenters og computeranimeret lyd, og i 1980’erne brød hun igennem, blev berømt og anerkendt med værker som Verblendungen for orkester og bånd (1982-84), Lichtbogen for kammerensemble og live-elektronik (1985-86) og Nymphéa bestilt af Lincoln Center til Kronos Kvartetten.
I 1990’erne blev Kaija Saariahos musik mere ekspressiv, ofte med en hurtigere melodisk udvikling – og rytmiske elementer blev vigtigere. Stadig med klang og farver som det helt afgørende i musikken. Hovedværkerne her er bl.a. violinkoncerten Graal théâtre skrevet til Gidon Kremer i 1995, to værker skrevet til den amerikanske sopran Dawn Upshaw: Château de l’âme (uropført ved Salzburg Festspillene 1996) og Lonh (til Wien Modern Festivalen 1996). Desuden Oltra mar for orkester og kor (uropført af New York Filharmonikerne i 1999).
Endnu et gennembrud – ét der nåede endnu længere ud – var Saariahos første opera, som hun skrev til uropførelse på Salzburg Festspillene 2000 – operaen L’Amour de loin (om en fransk troubadur og hans fjerne kærlighed) som fik stor succes i Peter Sellars opsætning. I 2006 kom hendes anden opera, Adriana Mater som Peter Sellars satte op på Bastille-operaen i Paris, og netop nu – den 3. februar – begyndte i Lyon prøverne på Saariahos tredje opera, Emilie.
Kaija Saariaho har modtaget flere udmærkelser og priser for sin musik: I 2003 en af verdens største priser, den amerikanske Grawemeyer Kompositionspris, desuden Prix Italia, Musical America Composer of the year 2008, og i år 2000 kom Kaija Saariaho til København for at modtage Nordisk Råds Musikpris for værket Lonh. Til Informations Anders Beyer sagde hun dengang: Jeg føler mig nordisk. Jeg er ikke blevet fransk blot fordi jeg bor i Paris. Jeg har en meget stærk finsk og nordisk identitet … Nordisk kultur er stærk og undertiden meget forskellig fra eksempelvis fransk kultur. Min musik får rigelig anerkendelse i verden, men underligt nok ikke så meget i de nordiske lande, så på den baggrund er jeg virkelig glad for Nordisk Råds Musikpris.
Athelas Sinfonietta Copenhagen
Pierre André Valade – dirigent
Camilla Hoitenga, fløjte
Signe Asmussen, sang
Kaija Saariaho, klangregi
Saariaho: Die Aussicht (1996)
Saariaho: Je sens un deuxième cœur (2003)
Saariaho: Solar (1993)
Saariaho: Miranda’s Lament (1997)
Saariaho: L’Aile du songe (2001)
DR SymfoniOrkestret
John Storgårds – dirigent
Lilli Paasikivi, mezzosopran
Saariaho: Adriana Sange for mezzosopran og orkester.
Saariaho: Laterna Magica (uropføres i september 2010 af Berliner Filharmonikerne og Simon Rattle).
Stravinskij: Ildfuglen
Yderligere information og fotos på: www.sonningmusik.dk
> Download et interview med Kaija Saariaho (EN) (pdf)