Athelas Chamber Players medvirker i ny forestilling på Betty Nansen Teatret

26.09.12

Kan man selv bestemme hvem man vil elske og leve sammen med? Har man friheden til at vælge hvordan man vil indrette sit liv? Eller kan samfundets normer og konventioner bliver så altoverskyggende og destruktive, at man må opgive kærligheden fordi den møder så hård en modstand udefra, selvom hjertet allerede har talt?

Disse spørgsmål stiller forestillingen “Angst essen Seele auf” – tidligere “Habe Kein Angst”. (Forestilling har ændret titel af hensyn til rettighedshaver).
Den prisbelønnede østrigske instruktørkomet Volker Schmidt instruerer skuespillere, dansere og musikere til den islandske komponist Steingrimur Rohloffs toner. Inspireret af den tyske filminstruktør Rainer Werner Fassbinders filmiske hovedværk ”Angst essen Seele auf” medvirker Athelas i denne forestilling af eKleKtisK teaterproduKtion.
Forestillingen har premiere på Betty Nansen Teatret den 27. september. Marie Bessesen, klarinet, og David Hildebrandt, slagtøj, er på scenen i det tværæstetiske koncept, der fortæller en historie om mod, barmhjertighed og om at overvinde angsten for andres fordømmelse.

“Angst essen Seele auf” er et internationalt samarbejde produceret af eKleKtisK teaterproduKtion.

Læs mere om forestillingen og køb billetter på bettynansen.dk

 

tilbage til forside

ATHELAS Sinfonietta Copenhagen
Esromgade 15, 2401 - DK-2200 København N