Athelas har en mangeårig tradition for at opføre og bestille nye værker – vi har opført flere end 600 værker i de seneste 20 år. Her finder du vores nuværende tour-produktioner for både Athelas Sinfonietta Copenhagen og Athelas Chamber Players. Hvis du har spørgsmål eller forespørgsler til vores repertoire kontakt venligst ensemblets kunstneriske leder Anders Beyer.
Du kan også søge i listen over de mange værker, vi har opført (alfabetiseret ved komponistnavn) i højre spalte.
Af David Lang, Julia Wolfe og Michael Gordon
TURNÉPRODUKTION: Sinfonietta koncert med kor
Verdens vigtigste ressource, vand, er omdrejningspunktet i den storstilede komposition Water skrevet af de tre amerikanske Bang on a Can-komponister David Lang, Julia Wolfe og Michael Gordon, som en kommentar til de globale udfordringer i for hold til Jordens ressourcer.
Værker af Poul Ruders og György Ligeti
TURNÉPRODUKTION: Sinfonietta koncert med kor
Ligeti og Ruders møder hinanden i hemmelige rum i de musikalske bygningsværker. Kunstnerne taler til hinanden med deres undergangsstemninger, makabre dommedagsvisioner, absurde livsformer og perkussive attack på publikum.
En ung afrikansk skuespiller, et ensemble, video-projektion og surround sound
TURNÉPRODUKTION: Sinfonietta koncert med kor
I multimedie-forestillingen Strange News retter den norske komponist Rolf Wallin søgelyset mod brugen af børnesoldater i Afrika. Gennem terapi med fokus på en bedre fremtid som et alternativ til fortidens skrækscenarier er det lykkedes at hjælpe børn til en bedre tilværelse.
Værker af Charles Ives, Hugo Wolf, Lennon & McCartney, Sebastian Gottschick og Peter Bruun
TURNÉPRODUKTION: Sinfonietta koncert
Den amerikanske komponist Chales Ives så sin musik som et stort eksperiment, hvor kan satte konkrete oplevelser i musik. Tag med på rejse i Ives’ salon-stykker, spirituals, salmer og aforistiske genrebilleder.
Værker af Ligeti, Mahler og Carl Nielsen
TURNÉPRODUKTION: Sinfonietta koncert
György Ligeti, Gustav Mahler, Arnold Schönberg, Carl Nielsen og Hans Abrahamsen har umiddelbart ikke et indlysende musikalsk slægtskab. De er da også vidt forskellige som komponister, men de mødes i en fælles vilje til at se fortiden i de nutidige bygningsværker.
Ti kanoner for ni instrumenter
TURNÉPRODUKTION: Sinfonietta koncert
“Sneen har altid virket inspirerende på mig. Når den falder, kan den være meget stilfærdig, men også i hurtig bevægelse. Og når den ligger på jorden, kan den være frisk og hvid og blød, men også frossen og hård. Ligesom hos Debussy kan man se fodspor i sneen… Sneen er stilhed, den forvandler landskaberne og skaber en enestående atmosfære. Værket Schnee er derfor en række meditationer over forskellige aspekter ved sneen …” (Hans Abrahamsen i The Full Score, forår 2008).