En ung afrikansk skuespiller, et ensemble, video-projektion og surround sound
TURNÉPRODUKTION: Sinfonietta koncert med kor
Athelas Sinfonietta Copenhagen
Pierre-André Valade – dirigent
Arthur Kisenyi, skuespiller
Rolf Wallin, klangregi
+ soprano
En performance med en ung afrikansk skuespiller, et ensemble, video-projektion og surround sound. Strange News er en live multimedie-forestilling, som retter søgelyset mod brugen af børnesoldater i Afrika. Tusindvis af børn, som er blevet tvunget til at begå forbrydelser mod deres egne – selv deres egne familier – er blevet hjulpet af forskellige støtteprogrammer. Gennem terapi med fokus på en bedre fremtid som et alternativ til fortidens skrækscenarier er det lykkedes at hjælpe børn til en bedre tilværelse. Sang, dans og musik har vist sig at være nogle af de redskaber, som har været brugt med succes, og der er opstået håb for børn og unge i et af de mørkeste kapitler i Afrikas historie.
Koncerten indledes med den franske komponist Philippe Leroux’ ekvilibristiske mesterværk Voi(Rex), som har været med til at skaffe komponisten et ry som en af vor tids mest interessante tonekunstnere. På samme måde som Strange News formidler komponisten et drama, hvor hovedpersonen (solisten) agerer i forhold til et oplæg. I Voi(Rex) er det Lin Delpierres digte fra samlingen Le testament des fruits, som bliver indoptaget og bearbejdet i både den vokale og den instrumentale del af værket.
> Se koncerten i vores kalenderarkiv Leroux møder Wallin
Program:
Phillipe Leroux
Voi(Rex), I. L’invisible debout; II. Jusque; III. De part [...] En part; IV. Devant tout autour; V. L’inachevé à son faîte [2002]
Rolf Wallin
Strange News [2007]