Ti kanoner for ni instrumenter
TURNÉPRODUKTION: Sinfonietta koncert
Athelas Sinfonietta Copenhagen
I begyndelsen af 1990erne arrangerede jeg nogle kanons af Johan Sebastian Bach – syv i alt, fra hele hans aktive karriere. Jeg var helt fordybet i denne musik, og arrangerede dem med en idé om at de skulle gentages igen og igen – som en slags minimalistisk musik. Hvilken varighed Bach oprindeligt havde tænkt sig aner jeg ikke, men for mig åbnede denne måde at høre musikken en helt ny og inspirerende verden af tid i bevægelse.
Alt afhængig af hvordan hører disse kanons, står musikken stille, bevæger sig forlæns eller baglæns. Hvad gælder mit eget værk affødte det en ny idé, nemlig at skrive et stykke som bestod af kanonisk bevægelse og udforskede begrebet tid. Da ensemble recherche senere bad mig om at skrive et stykke til Wittener musikdage, vidste jeg, at nu, var tiden inde.
Idéen bag Canon 1a var at have en proces, som langsomt og gradvist kanonisk bytter om på to fraser ved at tætføre dem mere og mere. Således at den indledende frase blev den afsluttende – og omvendt. Lidt i stil med Eschers billeder, hvor en hvid forgrund på en sort baggrund i den ene side af billedet bliver en sort forgrund på hvid baggrund i den anden.
En anden idé var at dele de ni musikere i to symmetriske, men ellers ret forskellige grupper på hver side af slagtøjet. Således at gruppe 1 – violin, bratsch, cello og 1. klaver – er placeret til venstre og gruppe 2 – fløjte, klarinet, obo og 2. klaver – til højre.
Da jeg så de første nye 3-dimensionelle billeder fra begyndelsen af 1990’erne blev jeg meget optaget af dem – men mest måske i de gamle stereotypi-teknikker fra slutningen af 1800-tallet, hvor to næsten identiske billeder, fotograferet med et lille mellemrum (lidt i stil med princippet bag stereomikrofoner) er placeret side om side. Hvis man ser på dem uden at fokusere ser man, som en sum af de to billeder, et næsten magisk tredimensionelt billede i midten.
Jeg ville se om denne idé også lod sig realiserer i musik. Det sker allerede når vi lytter med vores to ører, men måske ville effekten også opstå, når man hørte en gentaget figur (som i Bachs C-dur præludium fra “Das Wohltemperierte Klavier” bind 1) eller i oplevelsen af form (som i Bachs Contrapunktus 13 a og 13 b fra Kunst der Fuge, hvor den anden er en omvending af den første)? Og: hvis man lægger to tider oven i hinanden, vil et dybere tredimensionelt tempo så opstå?
Det var i al fald det jeg prøvede med stykket – dels på mikroplanet med i gentagelsen af Canon 1a, dels på makroplanet med Canon 1b som en ‘double’ af 1a (for instrumentgruppe 1), men denne gang for alle ni instrumenter. Musikken er grundlæggende helt den samme i begge satser, men med mange flere kanoniske lag. De to satser udgør et par og skal høres som et sådan. – De er som to store musikalske billeder som hørt af et fjernt og lidt ufokuseret øre måske skaber et tredje tredimensionelt stykke.
Kort efter uropførelsen af Canon 1a og 1b i Witten i 2006, blev det klart for mig at “Schnee” måtte udvides til en større serie par. “Schnee” måtte udvides til at omfatte fem par – fem fordi det var min mening at lave parrene kortere og kortere. Det første par varer to gange ni minutter, så jeg planlagde at de følgende par som to gange syv minutter, to gange fem minutter, to gange tre minutter og to gange ét minut. – Til slut løber tiden ud, ligesom tiden løber stadig hurtigere ud mod enden. Det var i al fald min oprindelige vision og tidsmæssige idé. – Udførelsen viste sig at blive lidt anderledes og især Canon 3a og 3b blev længere.
Parrene 2, 3, 4 og 5 som følger det første par bygger på den samme haiku-lignende idé som par 1. Igen – i løbet af hver enkelt kanon udspilles en langsom og gradvis proces som kaster lys over forskellige aspekter, som enten kommer i forgrunden eller i baggrunden. På samme tid har hver kanon en dublet, hvor aspekterne høres fremstillet anderledes. Den parvise rytme forstyrres kort af tre intermezzi, hvor strygerne og blæserne stemmer ned i mikrointervaller, så der gradvist opstår en tonal interferens mellem både grupperne og instrumentparene. Fx i Canonpar 4 – en ‘hommage’ til Wolfgang Amadeus Mozart (jeg lånte hans vidunderlige Schellen (bjælder) fra hans Tyske Dans “Die Schlittenfahrt”, k. 605, nr. 3) – hvor fløjte, klarinet samt de to flygler er stemt almindeligt, mens cello og engelskhorn er stemt henholdsvis en 1/6-tone lavere og violin og bratsch 2/6-tone lavere.
Alt dette er måske lidt kolde og formelle overvejelser, men for mig er de bundet til stykkets poetiske verden, der udspringer af forestillinger om sne og hvid polyfoni. I øvrigt var jeg i en boghandel i forgårs og kiggede i en bog med Gerhards Richters grå billeder – og følte straks stærke fællestræk mellem dem og mine polyfone Snekanons i hvidt.
Hans Abrahamsen
Canon 1a
Ruhig aber beweglich
(Violin, bratsch, cello og klaver 1)
Canon 1b
Fast immer zart und still
(Violin, bratsch, cello, klaver 1, slagtøj, klaver 2, piccolo, Es-klarinet og obo)
Canon 2a
Lustig spielend, aber nicht zu lustig, immer ein biβchen melancholisch
(Altfløjte, klarinet, engelskhorn og klaver 2)
– Intermezzo 1 (Violin, bratsch, cello, altfløjte, basklarinet og engelskhorn)
Canon 2b
Lustig spielend, aber nicht zu lustig immer ein bißchen melancholisch
(Violin, bratsch, cello, klaver 1, slagtøj, klaver 2, altfløjte, basklarinet og engelskhorn)
Canon 3a
Sehr langsam, schleppend und mit Trübsinn (im Tempo des ”Tai Chi”)
(Violin, bratsch, cello, altfløjte, basklarinet og engelskhorn)
Canon 3b
Sehr langsam, schleppend und mit Trübsinn (im Tempo des ”Tai Chi”)
(Klaver 1, slagtøj, klaver 2)
– Intermezzo 2 (Violin, bratsch og cello)
Canon 4a (minore)
(Hommage à WAM)
Stürmisch, unruhig und nervös (Deutscher Tanz)
(Violin, bratsch, cello, klaver 1, slagtøj, klaver 2, fløjte, klarinet og engelskhorn)
Canon 4b (maggiore)
Sehr stürmisch, unruhig und nervös (Deutscher Tanz)
(Violin, bratsch, cello, klaver 1, slagtøj, klaver 2, fløjte, klarinet og engelskhorn)
– Intermezzo 3 (Cello, piccolofløjte og Es-klarinet)
Canon 5a (rectus)
Einfach und kindlich
(Violin, bratsch, klaver 1, klaver 2, piccolo og Es-klarinet)
Canon 5b (inversus)
Einfach und kindlich
(Violin, bratsch, klaver 1, klaver 2, piccolo og Es-klarinet)
Program:
Hans Abrahamsen
Schnee [2006-08]