Open Days Ålborg

 

top 2015 1909
Open Days

Lørdag d. 19. sept kl. 16.00
Utzon Center
Slotspladsen 4
9000 Aalborg

Program:
Axel Borup-Jørgensen:
Prisma parafrase opus 53 (1965)

Duo for vl og cello opus 138 (1987-90)
Mobiler for vla, piano, perc. opus opus 38 (1961)



Pelle Gudmundsen - Holmgreen:
3 sange til tekster af Politiken

Martin Stauning:
First against the wall

Christos Farmakis
:
Nyt værk (Uropførelse)

Athelas Sinfonietta gæster for første gang Open Days festivalen i Ålborg med et program, der tager udgangspunkt i Axel Borup-Jørgensens Prisma-parafrase fra 1965. Denne unikke komposition fandt Athelas for nylig frem og spillede med stor succes ved en koncert i Politikens hus. Værkets besætning er lidt speciel - 3 vokalister, 3 slagtøjsspillere, bratch, cello og klaver. For at få bedre anvendelse af denne besætning har vi bestilt et værk hos komponisten Christos Farmakis. Farmakis blev præsenteret for Borup - Jørgensens værk Axels værk, blev begejstret for det og dets mange subtiliteter og nu skriver på et søsterværk, der nu uropføres i Aalborg!


Derudover spilles yderligere to værker af Axel Borup Jørgensen - 3 mobiler inspireret af Alexander Calders mobiler, og en duo i tre satser, som det tog 3 år at få skrevet færdig ...

Pelles Politiken-sange er fra den frodige periode i slutningen af tresserne, hvor alt var tilladt, alt blev prøvet af, og hvor selv tre ordinære uddrag fra en tilfældig avis kunne give anledning til at stille spørgsmålstegn ved vedtagne normer for sangskrivning.



Programmet rundes af med unge Martin Staunings klavertrio "First against the wall", der i musik beskriver, hvad der måske sker i hovedet på en mand foran en eksekutionspeloton i det øjeblik skuddene falder.


Se mere på http://www.opendays.dk/site/program/ , hvor festivalens samlede program snart vil blive opdateret, og hvor information om billetsalg kan findes.

Tilmeld nyhedsbrev

Aktiver venligst javascript for at indsende denne formular

StatKunstF Logo DK

Statens Kunstfond yder driftsstøtte til Athelas Sinfonietta Copenhagen.
Athelas er endvidere støttet af en række fonde, kommunale støttegivere og andre interessenter.

ATHELAS Sinfonietta Copenhagen
Esromgade 15, 2407 - DK-2200 København N
CVR: 26598125
Copyright © 2013 Athelas