Hamlet in absentia

 

       

2016 hamlet

Ny opera i august: Premiere Tirsdag d. 16. august og 4 forestillinger frem til Lørdag d. 20. august.

I de senere år har Athelas Sinfonietta øget sin aktivitet på den musikdramatiske scene.
I 2014 skabte vi den Reumert-nominerede "Babel" af Steingrimur Rohloff, i 2015 medvirkede vi i  "Et Dukkehjem" af John Frandsen og nu i 2016 er vi en del af Hamletscenen på Kronborg, når der Tirsdag d. 16. august urpremiere på den nye opera: "Hamlet in Absentia" skrevet af den islandske komponist Hugi Gudmundsson og  dramatikeren Jakob Weis.

HamletinAbsentia MathiasLo vgreenBojesen 0004 lys 540
Om operaen:
Der er tale om en verdenspremiere på den første nordiske Hamlet opera nogensinde. "Hamlet in Absentia" er en grotesk og humoristisk nytolkning af Shakespeares Hamlet, hvor galskaben sættes op mod nutidens diagnose-samfund.

 Alle siger, at Ophelia har mistet forstanden. Hun kan ikke længere tale, men er begyndt at synge. Der må findes en diagnose, og derfor opsøger hun en terapeut. Sammen rekonstruerer de den traumatiske hændelse, der har taget talen fra hende. Hendes elskede Hamlet har dræbt Polonius, og hendes bror Laertes er på hævntogt. Samtidig er Claudius og Gertrud i gang med et intenst parterapi-forløb med delebarnet Hamlet som centrum. Gertrud elsker ham over alt på jorden, mens han er en torn i øjet på Claudius, og så kan anklagerne ellers flyve om ørerne. Mens alle andre får udredt deres livs kriser, glimrer hovedpersonen, Hamlet, ved sit fravær.
Operaen produceres af NordicOpera/Øresundsoperaen, der har specialiseret sig i "Opera on Location" – og hvad er en bedre Location til Hamlet end Kronborg i Helsingør?
Forestillingen instrueres af én af Sveriges ledende opera og taleteater instruktører Åsa Melldahl, og scenografien skabes af den prisbelønnede og succesfulde scenograf Marie í Dali.

Medvirkende:
Sibylle Glosted sopran, Martin Vanberg tenor, Isabel Piganiol sopran, Johannes Mannov baryton,
Sebastian Duran baryton, Jakob Zethner bas, Mathias Hedegaard tenor, Christian Damsgaard tenor.

Dirigent: Jakob Hultberg
Orkester: Athelas Sinfonietta Copenhagen

Spilledatoer: Tirsdag d. 16. - Lørdag d. 20. august kl.  - alle dage kl. 20.00

Billetter: http://hamlet.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/56097


Gratis Shakespeare intro på Hamlet's Slot kl. 19.30 - 19.50!

Få en særlig bonusoplevelse i forbindelse med Shakespeare Festivalens forestillinger!
Kom og oplev når den anerkendte skuespiller Angela Heath-Larsen, på indlevende og underholdende vis, fortæller om Shakespeare traditionen på Kronborg Slot, samt giver en spændende intro til aftenens kompagni og forestilling.

hugi
Komponisten Hugi Gudmundsson (til højre) i et lykkeligt øjeblik under Fodbold-EM for nylig.
Læs mere om Hugi Gudmundsson her:

Læs mere om Nordic Opera og Hamletscenen her:
http://nordicopera.dk/
http://hamletscenen.dk/dk-forside/
___________________________________________

 

 

 

Tilmeld nyhedsbrev

Aktiver venligst javascript for at indsende denne formular

StatKunstF Logo DK

Statens Kunstfond yder driftsstøtte til Athelas Sinfonietta Copenhagen.
Athelas er endvidere støttet af en række fonde, kommunale støttegivere og andre interessenter.

ATHELAS Sinfonietta Copenhagen
Esromgade 15, 2407 - DK-2200 København N
CVR: 26598125
Copyright © 2013 Athelas