• Hjem
  • Kalender
  • Ingen Mands Fortællinger - Odysseen sat i musik

Ingen Mands Fortællinger - Odysseen sat i musik

 

Odysseen front jsprmbr 2

Ingen mands fortællinger:
Hvad er det med ham Odysseus?
Hvorfor rejste ham så meget og hvorfor svarede han : "Ingen", da han blev spurgt om hvem han var?
Og hørte han virkelig den mest fantastiske musik, da han hørte sirenernes sang?

Ingen mands fortællinger er et splinternyt værk af den græske, men i Danmark uddannede og bosatte komponist, Christos Farmakis.

I værket genfortælles Odysseens mange historier i en række musikalske scener af stor variation, fra harpetrio over strygekvartet til fuld sinfonietta.
Værket er skrevet til Athelas Sinfonietta og dirigeres på koncerten af dirigenten Jakob Hultberg, med hvem ensemblet har haft mange fine samarbejder.

I værket fremmaner Farmakis både øen Ogygia, hvor Calypso holdt Odysseus fanget i 7 år og Scheria, hvor Odysseus møder kongedatteren Nausikaa. Vi møder kyklopen Polyfemos og både Odysseus gamle amme Eurycleia og hans gamle hund Argos, der dør ved gensynet med sin herre.

Farmakis musik er forførende og billedskabende som sirenernes sang, dramatisk, fortællende og umiddelbart tilgængelig!
Han er udover at være en fremragende komponist også bouzuki-virtuos, og med sin baggrund i græsk kultur, kombineret med hans store indsigt i de gamle myter, var han et oplagt valg til at sætte Odysseen i musik og vi tør love en smuk og gribende oplevelse.

Aftenen indledes med en introduktion til Homers Odysseen ved Marcel Lysgaard Lech, lektor ved Syddansk Universitet.

Hvem:
Hvor:
DR Koncerthuset, Studie 2 - Ørestas Boulevard 13, 2300 København
Hvornår: Tirsdag d. 3. oktober kl. 19.30
Billet: Kan købes i forsalg her! (åbner nyt vindue) DRkoncerthuset.dk

 




StatKunstF Logo DK

Statens Kunstfond yder driftsstøtte til Athelas Sinfonietta Copenhagen.
Athelas er endvidere støttet af en række fonde, kommunale støttegivere og andre interessenter.

ATHELAS Sinfonietta Copenhagen
Esromgade 15, 2407 - DK-2200 København N
CVR: 26598125
Copyright © 2013 Athelas