Åbningskoncert KLANG Festival 2018

 

klang athelasdk2

Athelas Sinfonietta åbner Klang 2018 med en uropførelse og tre danske premierer - en klassiker og værker af to markante unge internationale komponister.
kompfriseklang

Uropførelsen er et nyt værk af danske Morten Ladehoff, der før har ramt sit publikum med kantede og energiske værker, der ofte har humoristiske aspekter.

Den brasiliansk / svenske komponist Ricardo S. Eizirik, der også har boet og studeret i Sverige, Schweiz og Østrig, har ladet sig inspirere af den tyske filminstruktør Fritz Lang og hans epokegørende science fiction-film Metropolis.
I filmen får Den Store Maskine pludselig dæmonisk karakter og bliver til Moloch, der modtager menneskeofre.
Undervejs i Eiziriks værk citeres musikken fra den berømte film.

Sarah Nemtsovs musik er levende og klangligt fuld af flygtige figurer og sitrende væsner.
Hun har komponeret siden hun var barn og har en imponerende værkrække bag sig, der inkluderer adskillige sceneværker og en lang række ensembleværker.

Monadologie er titlen på en række værker af den østrigske komponist Bernhard Lang. Ordet Monadologie kommer fra filosoffen Leibniz, og den Anton, der hentydes til i titlen "for Anton", er Anton Webern.
Det er nemlig Anton Weberns Symfoni op. 21, der har været Langs fokuspunkt, selvom Weberns værk er meget kortere end Langs.

Ved koncert dirigeres Athelas af den franske mesterdirigent Pierre-André Valade.

pav300v2

PROGRAM:
Morten Ladehoff       Automateria                                                             Uropførelse
Ricardo S. Eizirik       Moloch machine, 1927 (in two parts)                          Dansk Premiere
Sarah Nemtsov         Luftmacumba / Rio                                                   Dansk Premiere
Pause
Bernhard Lang          Monadologie XI ”for Anton” – 2. Kammersymphonie     Dansk Premiere

Koncerten er produceret i samarbejde med KLANG Festivalen og Det Kgl. Bibliotek.

Hvad: Åbningskoncert KLANG Festival 2018
Hvornår:
Tirsdag d. 29. maj kl. 2000
Hvem:
ATHELAS Sinfonietta & Pierre - André Valade
Hvor: Dronningesalen, Det  Kgl. Bibliotek, Søren Kierkegaards Plads 1, 1016 København
Billetter: Billetlugen.dk

StatKunstF Logo DK

Statens Kunstfond yder driftsstøtte til Athelas Sinfonietta Copenhagen.
Athelas er endvidere støttet af en række fonde, kommunale støttegivere og andre interessenter.

ATHELAS Sinfonietta Copenhagen
Esromgade 15, 2407 - DK-2200 København N
CVR: 26598125
Copyright © 2013 Athelas