SUSÅ Festival 2018

 

1807 SUSAA Athelasdk

"If music be the food of love, play on" siger Grev Orsino som det første i Shakespeares 'Helligtrekongersaften', og Shakespeare er på alle måder musikkens digter – sproget er udsøgt musikalsk, og et utal af komponister er blevet inspireret af Shakespeares tekster, monologer, sonetter mm. til musik, sange og operaer.
I forbindelse med Shakespeare-fejringen i 2016 bad Athelas komponisten Anders Brødsgaard om at skrive et værk til en frit valgt tekst af Shakespeare.
Brødsgaard botaniserede i Shakespeare og Elizabethansk musik - han syntes ikke man kunne komme uden om en duft af lutmusik i sådan et værk – og han afleverede 'Titania and her Train', der viste sig at være den første at 3 Shakespeare –arier. De 2 næste uropføres på Suså-festivalen.
Brødsgaards værk balancerer en række sange af den kvindelige finske komponist Kaija Saariaho, der med sin 'The Tempest Songbook' skrev en række smukke og iørefaldende, men moderne, sange til tekster fra Shakespeares sidste skuespil 'Stormen'.

Disse to store programpunkter vil blive suppleret med et par små Shakespeare-sange (fra Helligtrekongersaften) af Mogens Winkel Holm og et ældre værk af Svend Nielsen – 'Dreamsongs' til tekster fra Stormen.

Solisterne er sopranen Signe Asmussen og barytonen Jakob Bloch Jespersen.

Athelas dirigeres af Jesper Nordin.


 Hvad: SUSÅ Festival 2018
Hvornår: 
SØNDAG den 2. september 2018 kl. 15.00
Hvem:
 Athelas Sinfonietta - dirigent Jesper Nordin - signe asmussen, sopran - Jakob Bloch Jespersen, baryton
Hvor: Grønnegade Ny Ridehus, Næstved
Billetter: Suså festivals hjemmeside

StatKunstF Logo DK

Statens Kunstfond yder driftsstøtte til Athelas Sinfonietta Copenhagen.
Athelas er endvidere støttet af en række fonde, kommunale støttegivere og andre interessenter.

ATHELAS Sinfonietta Copenhagen
Esromgade 15, 2407 - DK-2200 København N
CVR: 26598125
Copyright © 2013 Athelas