Léonie Sonnings Musikpris 2019 |
|||
Komponisten Hans Abrahamsen modtager Léonie Sonnings Musikpris 2019 ved en koncert fredag den 26. april 2019 i Koncerthuset i DR Byen og føjes dermed ind i en lang række af prominente modtagere af en af de største priser, musiklivet har. Hans Abrahamsen bliver den 16. komponist, der modtager Léonie Sonnings Musikpris. Før ham har blandt andre Igor Stravinskij (1959), Dmitrij Sjostakovitj (1973), György Ligeti (1990), György Kurtág (2003), Kaija Saariaho (2011) og senest Thomas Adès (2015) modtaget Musikprisen. Det Kgl. Bibliotek er med denne koncert med til at fejre dette års prisvinder - og det med værker, der stort set strækker sig over hele Hans Abrahamsens karriere. Aftenen slutter af med Schnee fra 2008, som er bestilt af ensemble recherche fra Freiburg. Ensemblet kommer selv og spiller værket og, helt usædvanligt for denne type musik, uden dirigent. Helt særligt ved denne opførelse er, at den ledsages af en billedside skabt af komponisten bror, Per Morten Abrahamsen til denne aften. Inden da har vores eget københavnske Athelas Sinfonietta spillet værker, hvor både den fremragende sopran Barbara Hannigan og Athelas egen pianist, Manuel Esperilla, er solister. Program: Hans Abrahamsen (1952- ) Winternacht (1978/1987) Hans Abrahamsen (1952- ) Märchenbilder (1984) Arnold Schönberg (1974-1951) Lieder Opus 2. (arr. Abrahamsen) Hans Abrahamsen (1952- ) Klaverkoncert (2000) Barbara Hannigan, sopran. Manuel Esperilla, klaver. Athelas Sinfonietta Dirigent: Thomas Søndergård -Pause- Hans Abrahamsen (1952- ) Schnee (2008) ensemble recherche Hvad: Léonie Sonnings Musikpris |
|||