Klang Festival 2020 |
|||
Athelas Sinfonietta har arbejdet tæt sammen med og bestilt værker hos komponisten Simon Christensen flere gange. Senest i februar 2019, hvor ensemblet uropførte komponistens store værk: Ensemble. Et sådant samarbejde viser, at det kan betale sig for alle involverede – komponist, ensemble og publikum – at musikere og komponister får lov at mødes, brydes og udvikle sammen. Endnu en frugt af dette samarbejde uropføres ved koncerten her: Carved in Stone. En ny mulighed for at lade sig indfange af Christensens komplekse, stædige og helt særlige verden af rytmer og klange. Skovens lyde, skovens indbyggere, de store og små klangskabere fra trætoppe til fluevinger, forestillingen om røddernes indbyrdes konversation. Det er de lydlige inspirationskilder til Tjøgersens Klaverkoncert. Hun har undersøgt og udviklet klaverspilleteknikerne sammen med koncertens solist og værkets bestiller, Ellen Uglevik, og publikum får lov at følge med helt ind i klaveret på den live-video, der er en del af værket. Georg Friedrich Haas’ Remix har titlen efter det ensemble, der bestilte værket: Remix-Ensemble fra Porto, men titlen kunne også være en beskrivelse af, hvordan værket er opbygget. Haas har taget figurer, mønstre, motiver mm. fra tidligere værker og brugt dem i nye konstellationer, sat dem sammen, så de fik nye omgivelser. Han fortæller selv, at værket endte med at blive ekstremt koncentreret og dermed vældig krævende for de udøvende. ProgramSimon Christensen: Carved in Stone - UROPFØRELSE* Koncerten er støttet af Norsk Komponistforening, Music Norway og Norsk Tonekunstnersamfund. MedvirkendeAthelas Sinfonietta Pierre-André Valade
Ellen Uglevik |
|||