Se "The Doll behind the Curtain" som online-opera |
|||
Se den iranske opera "The Doll behind the Curtain" fra 15. januar til 15. marts gratis på Youtube Prisbelønnet iransk opera baseret på forfatter Sadegh Hedayats fortælling om frihed og fangenskab i kroppe og køn, og den risiko man løber, når sløret fjernes fra en kvindes ansigt. Operaen nåede kun at blive opfrøst én gang 8. december 2020 før den blev lukket ned på grund af coronarestriktionerne. Optagelsen af premieren vil være tilgængelig i to måneder på Youtube. "The Doll behind the Curtain" handler om Mehrdad, en ung iransk mand, der under et ophold i Paris forelsker sig lidenskabeligt i en udstillingsdukke. Hjemme venter familien og hans tilkomne Bita, så Mehrdad må gemme sin elskede bag gardinet, da han vender tilbage til sit fødeland. Operaen er baseret på en novelle af samme navn af Sadegh Hedayat, som i 2005 – over 50 år efter sin død – fik sine bøger bandlyst på Tehran International Book Fair, og i 2006 blev genudgivelser af hans værker forbudt. I komponisten Amir Mahyar Tafreshipour musikalske version er dissonansen mellem en ny og en gammel verden tydelig. Musikken veksler ubesværet mellem europæisk modernisme, persisk folklore og klassisk tradition og tegner en præcis karakteristik af de nødvendige valg, ethvert menneske står over for i dette ‘civilisationernes sammenstød’. Operaen var realiseret i samarbejde mellem Den Åbne Opera, Takkelloftet og Athelas Medvirkende: Mehrdad: Jonathan von Schwanenflügel Dirigent: Eirik Haukaas Ødegaard |
|||